Send Flere Krydderier er vokset ud af butikken i Blågårdsgade, og åbner i nye store lokaler på Nørre Allé 7 – Verdenskulturcentret lige bag Sankt Hans Torv. Med det nye store køkken og Spiseri har Send Flere Krydderier fået mange nye og spændende muligheder. Nu kan du fx holde din fest, fødselsdag eller reception hos Send Flere Krydderier, hvor kvinderne både laver maden og er med til at servere den.

”Vi har fået endnu højere til loftet, masser af lys og en stor gårdhave med sol hele dagen. Det betyder også, at vi kan være værter for private arrangementer med plads til 150 gæster. Det er så dejligt, at vi nu ikke bare tilbyder catering, men også kan lægge hus til hele festen,” siger Sara Stevens, daglig ledere af Send Flere Krydderier.

Stedet har allerede haft fornøjelsen af at fejre en 80 års fødselsdag samt en konfirmation, og kvinderne glæder sig til at tage imod flere gæster. I fremtiden vil Send Flere Krydderier også tilbyde kurser i madlavning, og det store hus på Nørre Allé byder i sig selv på mange spændende kolleger og samarbejdspartnere.
Vi fejrer det hele med en stor åbningsfest i juni måned, hvor du selvfølelig er inviteret. Mere information følger.
Kom endelig forbi Send Flere Krydderier i Nørre Allé 7 og spred gerne rygtet til venner og bekendte. Vi glæder os til at vise dig det hele. Læs mere om menuer og catering på: www.sendflerekrydderier.dk