STATSBORGERSKAB

Vejen til statsborgerskab er lang, uforståelig og dyr - og i strid med Danmarks internationale forpligtelser

Netop nu diskuterer partierne på Christiansborg, om det skal være vanskeligere at få dansk statsborgerskab. I Indvandrer Kvindecentret diskuteres også. For unge født i Danmark af ikkenordiske forældre er dårligere stillet end andre. “Det er helt urimeligt - de unge er danske, de har altid boet her,” siger direktør Mirka Mozer. I dette tema kommer de unge til orde. Mød dem i menuen til højre.    

Vidste du, at en enkelt gruppe af unge danskere skal gøre sig mange flere anstrengelser end andre for at få lov at blive boende i deres eget land? De er født og opvokset i Danmark af forældre, som stammer fra Somalia, Holland, Albanien, Palæstina - ja, alle andre lande end de nordiske. 

Når disse unge kommer i Indvandrer Kvindecentret til lektiehjælp, til rådgivning eller mødes med deres mentorer, fortæller de hvor smertefuldt, utrygt, ydmygende og uretfærdigt, det føles at blive diskrimineret på den måde.   

Og det er ikke bare disse unge mennesker, der har sarte ømme tæer. Nu har Institut for Menneskerettigheder nemlig sat en stor, fed streg under det faktum, at Danmarks forskelsbehandling er i strid med de Danmarks internationale forpligtelser. Det konkluderer instituttet i rapporten Fremmed i eget Land? Adgang til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i Danmark (februar 2021).  

Rapporten peger på, at det ifølge ‘Den europæiske konvention om statsborgerret‘ skal være lettere for personer, der er født og /eller opvokset i et land, at få statsborgerskab.  

Men i Danmark er netop gruppen af unge født og opvokset i Danmark af forældre med ikkenordisk baggrund lige så dårligt stillet som udlændinge, der er kommet til Danmark som voksne.  

Det er helt urimeligt, siger Indvandrer Kvindecentrets direktør Mirka Mozer.  

“Ansøgningsprocessen for disse unge er brolagt med besvær. Først skal de søge permanent opholdstilladelse, dernæst skal de gennem en lang, dyr og besværlig proces med at samle dokumentation, udfylde papirer og dokumenter på et uforståeligt kancellisprog, sende ansøgningen i Udlændingestyrelsen og betale flere tusinde kroner. De kan ikke få en ordentlig guidning fra myndighederne, og deres forældre kan kun hjælpe i begrænset omfang, da heller de kender systemerne. Vi kan ikke byde de unge, at de skal stå alene i den proces." 

Stramninger forvirrer og stiller flere krav 

Frem til 2004 kunne alle unge mellem 18 og 23, der var født og opvokset i Danmark, opnå statsborgerskab ved at leve op til nogle få krav og underskrive en erklæring til myndighederne om, at de ønsker at blive danske statsborgere. Men i 2004 blev børn af ikkenordiske forældre sorteret fra og står derfor over for meget større krav.  

Børn af ikkenordiske forældre bliver stadig statsborgere, hvis forældrene gør. Men politiske stramninger på udlændingeområdet de seneste mange år har gjort, at også forældrene har sværere ved at opnå statsborgerskab. Kravene er flere og større – for eksempel i forhold til sprog og beskæftigelse.  

For mange ikkenordiske forældre og børn bliver konsekvensen af forældrenes manglende statsborgerskab først klar, når børnene som knap 18-årige får brev fra Udlændingestyrelsen, der kræver, at de søger permanent opholdstilladelse.  

“Når de unges forældre ikke har statsborgerskab i Danmark, kan det skyldes flere ting. Måske har de ikke kunnet leve op til kravene. Måske har de forsøgt flere gange og givet op. Og måske har de ønsket at bevare deres statsborgerskab fra hjemlandet for at føle sig knyttet til deres rødder. Men disse børn er jo i en helt anden situation. De har ikke andre rødder at være knyttet til. De hører hjemme her i Danmark.” 

 

 

 

 

 

Indvandrer Kvindecentret mener ...
… at alle unge, der er født i Danmark af udenlandske forældre, bør stilles lige i forhold til statsborgerskab og opnå statsborgerskab alene ved underskrive en erklæring til myndighederne om, at de ønsker at blive danske statsborgere. Vi mener desuden, at alle unge skal have ret til guidning i ansøgningsprocessen.
“Det var første gang, jeg følte, at jeg ikke var rigtig dansk”

Darien og Salma er kusiner. Begge født på Nørrebro af forældre med palæstinensisk baggrund. Salmas mor blev dansk statsborger for mange år siden. Det gjorde Dariens ikke – og det har stor betydning for hendes liv og handlemuligheder..Læs hele historien.

Det er som at være en kage uden sukker

Rahma og Amal skal arbejde mange, mange timer i Netto og på et plejehjem for at betale for opholdstilladelse, statsborgerskab – og rejser til Udlændingestyrelsen i Næstved. Læs hele historien.   

Sådan tildeles statsborgerskab i Danmark 

At få statsborgerskab i Danmark skal ske ved lov, siger grundloven. Derfor vedtager Folketinget to gange årligt - forår og efterår - nye love, der tildeler statsborgerskab til konkrete borgere. I ugerne op til, at lovforslaget fremsættes, diskuterer partierne, om kriterierne for statsborgerskab skal strammes – eller lempes. Næste lovforslag bliver fremsat i april.